MÅLGRUPPE
Målgruppen i Forældrehusene er forældre, der har brug for hjælp til at håndtere deres børn.
Det kan skyldes:
at der er krise i hjemmet på grund af vold eller skilsmisse.
at forældrene er meget unge og usikre på forældrerollen og har brug for særlig støtte. Nogle unge kommer allerede, mens kvinden er gravid.
at forældre og børn er kørt fast, og forældrene har brug for hjælp til at skabe kontakt til barnet.
at Greve Kommune har besluttet, at der skal foretages en undersøgelse af forældrenes kompetencer i forhold til at være forældre.
Følgende er ikke i målgruppen:
Forældre med et aktivt alkohol- eller stofmisbrug.
Forældre, der har akut behov for psykiatrisk hjælp.
Forældre, der er så truede af vold, at de ikke kan beskyttes godt nok her.